Chakra

Påvirkninger fra barndommen viser sig i vores chakrasystem som overskud eller underskud. Eksempelvis afspejler rod chakra vores forhold til tryghed og indre sikkerhed.

 Har vi haft gode opvækst muligheder, vil vi have en grundlæggende følelse af tryghed og tillid til os selv og vores omgivelser. Har vi derimod ikke fået dækket vores basale behov, vil vi være præget af usikkerhed, angst og en evig søgen efter tryghed. Chakraerne spiller altså en vigtig rolle i vores personlige udvikling og vækst.

Efterhånden som vi får kontakt med de enkelte chakraer, opnår vi en styrke og selvindsigt der åbner for større spirituel bevidsthed. Dette er essensen i Chakra-afbalancering. At kunne mærke et chakra, kræver øvelse.

Som udgangspunkt er det nok at kontakte det kropsområde, hvor chakra ligger. Efterhånden som du udvikler større følsomhed, fornemmer du chakraerne mere præcist.